top of page
Sunde grøntsager

BLOG
YOGA, SUNDHED & LIVSSTIL

Dahl med spinat og kokosmælk

Opdateret: 17. okt. 2023



Kender du til den indiske linseret der kaldes Dahl?

Det er en plantebaseret gryderet, som er super nem og billig at lave - alt efter hvordan man laver den.


Denne Dahl smager skøøønt og er nem at lave - også smager den fantastisk med alle de sunde og smagsfulde krydderier.


Har du kødfrie dage derhjemme eller lever du primært plantebaseret? Så er denne ret en vinder på grund af dens høje indhold af planteprotein fra linser og bønner.


Varierer evt. med en god økologisk kylling dagen efter og tilføj kartofler i din Dahl i mundrette stykker (koges ved siden af og lægges i Dahlen, som småsimre i 10 min)


Plantebaseret mad giver din mave en pause fra kød, som er svært at fordøje. Husk at fordøjelsen er essentiel for dit velbefindende og overskud i hverdagen.

Forberedelse: 30-45 min.

Antal personer: 4-5 personer


Ingredienser:

  • 1/2 dl vand til at kogestege løj mm.

  • 125 g løg

  • 150 g tomater

  • 125 g frisk spinat

  • 350 g røde linser

  • 7 dl vand

  • 2 dl kokosmælk

  • 2 tsk sennepsfrø

  • 2 tsk spidskommenfrø

  • 0,5 tsk gurkemeje

  • 2-4 stk laurbærblade

  • 2-3 tsk friskhakket ingefær

  • 4 stk nelliker

  • 1 stk frisk chili (eller efter smag)

  • 5 fed hvidløg

  • 2 tsk Garam Masala

  • 2 tsk stødt koriander

  • 2 stk grønsagsbouillonterning

  • 1-2 tsk salt (eller efter smag)

  • en håndfuld frisk koriander


Sådan gør du:

  • Skyl spinaten grundigt og hak den groft

  • Skræl og hak løg groft og pres hvidløg

  • Skræl og riv ingefær fint.

  • Rens ønsket mængde chili og hak fint

  • Skyl korianderen incl stilk og grovhak

  • Skyl linserne grundigt i en si

  • Skyl og hak tomaterne fint

  • Knus spidskommenfrø og sennepsfrø let i en morter.

  • Krydderierne steges med Chilli, løg og hvidløg i ganske lidt vand. så de vil blive brændt lidt af. Spidskommenfrø og sennepsfrø og Nelliker kommer du hele i, Tilsæt lidt mere vand til at kogestege videre i indtil løgene er klare.

  • Tilsæt linser, tomat, bouillon og vand og lad småkoge i ca. 15 minutter ved mellemhøj varme under låg, til linserne er møre. Rør indimellem

  • Rund smagen af med kokosmælk og tilsæt spinaten. Smag til med salt og server sammen med ris. Pyntet evt. med frisk koriander.

Tips: Varierer evt. med en god økologisk kylling dagen efter og tilføj kartofler i din Dahl i mundrette stykker (koges ved siden af og lægges i Dahlen, som småsimrer i 10 min)


Fordele: Røde linser er en kilde til de fleste af B-vitaminerne, som hjælper din krop med at omdanne måltidet til energi. Samtidig har røde linser et højt indhold af mineralerne kalium, fosfor, jern og zink, som styrker dit blodomløb, dine muskler og dit immunforsvar.

150 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


Instagram

Kategorier

bottom of page