top of page
Sunde grøntsager

BLOG
YOGA, SUNDHED & LIVSSTIL

Detox - Sundere vaner i det nye år


Hvordan har du det egentlig?❤️


Kan du nikke genkendende til træthed, dårlig søvn, lav energi og dårligt humør?

Fordøjelsesproblemer, som oppustethed, forstoppelse eller diarré?

Hyppige hovedpiner og eller vægtproblemer? Uren hud?

Måske har du brug for at afgifte kroppen ved hjælp af en udrensningskur og derved give din sundhed et boost.


Men hvorfor skal vi udrense kroppen? Burde den ikke kunne gøre det selv?

  • Kroppen udrenser sig selv igennem tarmene, leveren, nyrerne, lungerne og huden. Problemet opstår når mængden af giftstoffer, som vi udsætter vores krop for, er større end kroppen kan udrense.

  • Vi spiser mad og bruger plejeprodukter samt rengøringsmidler m.m med konserveringsmidler, farvestoffer, smagsforstærkere og sprøjtemidler. Vores kroppe bliver belastet af alle disse unaturlige stoffer og udover drikker de fleste mennesker, kaffe, te, alkolhol - tager medicin, spiser for meget sukker og usunde fedststoffer.

  • Udover de mange unaturlige stoffer er det desværre sådan at den mad vi spiser ikke længere indeholder samme mængde næringsstoffer som tidligere - mange fødevarer er SÅ forarbejdede, at der ikke er mange vitaminer og mineraler tilbage - og derfor får vi ikke de vitaminer og mineraler fra kosten som kroppen egentlig har brug for til at udrense organerne.

Efter en lang og hyggelig December måned med masser af lækker julemad går vi nu langsomt lysere tider i møde og det er et godt tidspunkt at starte på en udrensningskur.


Der er flere forskellige måder at udrense kroppen på og du kan få vejledning hos os til, hvordan DU bedst udrenser din krop samt hvad du skal være opmærksom på i den forbindelse (Hvis du fx lider af en sygdom eller bare er i tvivl om hvordan du starter. Book en sundhedssamtale og få hjælp til at starte DIN udrensningskur.


SÅ hvordan hjælper man kroppen med en udrensning?

Selvom der findes mange forskellige former for udrensning har vi samlet nogle generelle råd du kan følge hvis du gerne vil udrense din krop og forbedre din sundhed.


  • Du kan gå langsomt frem ved at bytte "usunde" fødevarer ud med sundere fødevarer gradvist og derved vænne dig til den nye kost.

Denne måde er skånsom og du vil opleve færre afgiftningssymptomer - til gengæld er den mere tidskrævende og der kan gå længere tid før du mærker en effekt.


  • Du kan starte helt på en frisk og ændre din kost i en periode til kun at indeholde sunde og ikke forarbejde fødevarer.

Denne måde kan give afgiftningssymptomer og alt efter hvordan symptomer udarter sig kan det kan være nødvendigt at få hjælp fra en sundhedsprofessionel til at håndtere dette.


  • Uanset om du vælger en hurtig eller langsommere udrensning kan det være en fordel at tage kosttilskud som understøtter udrensning. For eksempel har vi hos Kornval Yoga dette produkt, som vi selv bruger når vi udrenser.

Kuren indeholder:


• Aloe og indisk stikkelsbær i triphala bidrager til vedligeholdelse af tarmfunktionen.


• Gurkemeje og chlorella for leversundhed.


• Rabarber og chlorella, som er gavnlig for nyrefunktionen





10 hurtige råd til DIN udrensning:

1. Prøv at undgå alkohol, 2. stop rygning, 3. hold pause fra kaffen og drik urtete i stedet, 4. udskift forarbejde fødevareprodukter til rene (helst) økologiske råvarer, 5. spis masser af grøntsager, 6. undgå eller minimér dit kødforbrug og spis planteprotein i stedet, 7. minimér sukker og saltholdig mad, 8. udskift hvidt brød til groft brød, 9. drik sunde smoothies og juice og 10. drik masser af vand (gerne filtreret).


OBS!! Udrensning er ofte noget, der påvirker os følelsesmæssigt. Vi giver slip på noget velkendt, gamle vaner og trygge mønstre. Derfor er det vigtig, at vi er gode ved os selv under processen. Ro, hvile, gåture i naturen eller kolde bade kan hjælpe.


Vi håber at du er blevet klogere på hvorfor det er en god idé at udrense sin krop - OG har fået inspiration til hvordan DU kan starte din udrensning. For at tilpasse den form for udrensning der er bedst for dig kan det være en god idé at komme til en sundhedssamtale og blive vejledt i din personlige udrensningsproces.


Kærlige hilsner fra

Kornval Yoga teamet

108 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Instagram

Kategorier

bottom of page