top of page
Sunde grøntsager

BLOG
YOGA, SUNDHED & LIVSSTIL

Julekugler med æble og kokos



Så er det snart 2. søndag i advent ❤️ og derfor får du idag en opskrift på en sundere og mere kalorielet variant af julekonfekt, som du kan bruge til værtindegave til en julefrokost eller selv servere for dine gæster i løbet af julen.


Opskriften indeholder rødbede, æble, dadler, havregryn og kokosmel samt en lille smule flormelis, som du kan udelade at tilføje, hvis du ønsker det (da julekugler har sødme fra dadlerne).


Oprindeligt indeholder julekonfekt en masse sukker og usundt fedt, men i denne opskrift får du de søde julekugler samtidig med både vitaminer, fibre og sunde fedtsyrer.


Udover at de er sundere for dig er de også meget mere mættende og næringstætte - derfor er der mindre sandsynlighed for at du får trang til at storspise af dem.

Julekuglerne er populære hos både børn og voksne - så giv dem et skud.


Ingredienser

2-3 spsk. revede rødbeder

1 stk revet æble

100-150g dadler

50-75g havregryn

1-2 tsk flormelis

75-100g kokosmel

1 spsk. frysetørrede hindbær


Fremgangsmåde

1. Blend det hele sammen.

2. Tilføj evt. mere havregryn ell. lidt vand, så de får en klæberig konsistens.

3. Form så til små kugler og rul dem i kokosmel og hindbær.

4. Sæt dem i køleskab. Bedst dagen efter eller efter nogle timer i køleskabet.

5. Server i en pæn skål


TIPS! Julekuglerne kan sagtens fryses ned og tages op til juleaften❤️


Sundhedsmæssige fordele ved kokosmel

Kokosmel er rigt på kostfibre, hvilket kan hjælpe med at fremme sund fordøjelse og regulere blodsukkerniveauet. Fibre bidrager også til at øge mæthedsfornemmelsen.

Sammenlignet med almindeligt hvedemel har kokosmel et lavere kulhydratindhold. Dette gør det til et populært valg for dem, der ønsker at begrænse deres kulhydratindtag, som i nogle lav-kulhydrat-diæter.

Kokosmel indeholder sunde fedtsyrer, primært mættede fedtsyrer. Mættede fedtsyrer i kokosmel er hovedsageligt i form af mellemkædede triglycerider (MCT'er), som nogle studier antyder kan have gavnlige virkninger på vægttab og stofskifte. Kokosmel er naturligt glutenfri, hvilket gør det til et velegnet alternativ for dem, der lider af cøliaki eller glutenintolerance.

Kokosmel indeholder også en række næringsstoffer som jern, zink, magnesium og kalium og har et lavt glykæmisk indeks, hvilket betyder, at det har en mindre dramatisk effekt på blodsukkerniveauet sammenlignet med nogle andre meltyper.


83 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


Instagram

Kategorier

bottom of page