top of page
Sunde grøntsager

BLOG
YOGA, SUNDHED & LIVSSTIL

Rustik pizza med kartoffel, gedeost & ruccola


Vi fortsætter ind i Marts måned i den italienske ånd.

Denne pizzaopskrift er både nem, billig og super velsmagende.


I princippet kan du bruge hvad du vil som topping på pizzaen, men vi har fundet ud af at denne kombination af topping er rigtig lækker.


Måske ved du det allerede, men oprindeligt stammer pizzaen fra 1800-tallet i Napoli.

Det var især fattige mennesker, som spiste pizza, fordi pizzaen var nem og billig at spise på farten.


I 2024 er pizzaen en populær spise, men det var den ikke dengang og blev både set ned på af de finere kredse og udelukket fra kogebøger. Vi er dog rigtig glade for at pizzaen fandt sin vej til os, fordi hvem elsker ikke pizza.


*Pizza er dog ikke i den helt kalorielette afdeling og kan anses som mindre sundt end andre alternativer, men vi hos Kornval Yoga tror på at der skal være plads til den slags i en ellers sund og varieret kost.


1-2 personer (kommer an på hvor sultne I er)


Ingredienser

Pizzabund fra Rema1000

3 store kartofler (Kan også være søde kartofler)

1 håndfuld cherrytomater

1 håndfuld ruccola

200 g gedeost i rulle

Mascarpone (ca 1/2 pakke)

2 fed hvidløg

friskkværnet peber

Herbamare salt

Friskrevet parmesan


Fremgangsmåde

  1. Tag din pizzabund frem

  2. Bland mascarpone med presset hvidløg, salt og friskkværnet peber.

  3. Skær kartfoler og gedeost i tynde skiver

  4. Smør Mascarponemassen ud på pizzabunden efterfulgt af et drys med friskrevet parmesan

  5. Placér resten af toppingen på pizzaen undtagen ruccola - efterfulgt af endnu et drys med friskrevet parmesan

  6. Bag pizzaen I ovnen på 200 grader i ca. 20 min (eller indtil pizzaen har fået en sprød kant).


Forslag

Du kan variere toppingen på pizzaen alt efter hvad du kan lide, men vi anbefaler at der altid er et underlag af enten mascarponecreme, creme fraiche eller tomatsauce - for at pizzaen ikke bliver tør.


Sundhedsmæssige fordele ved gedeost som alternativ til almindelig ost

Gedeost og almindelig ost har forskellige ernæringsmæssige egenskaber, og hvad der betragtes som "sundere" kan afhænge af forskellige faktorer og individuelle behov.

Gedeost, lavet af gedemælk, har typisk en lidt anderledes sammensætning sammenlignet med almindelig komælkost. Generelt indeholder gedeost mindre laktose end komælkost, hvilket kan være en fordel for dem, der har svært ved at fordøje laktose.

Gedeost har også tendens til at have højere indhold af visse næringsstoffer som calcium, protein og visse fedtsyrer sammenlignet med nogle almindelige oste. På den anden side kan nogle gedeoste have højere fedtindhold afhængigt af typen og fremstillingsmetoden.

Den "sundere" mulighed afhænger af individuelle kostbehov, intolerancer, og ernæringsmæssige mål. Hvis du har svært ved at fordøje laktose, kan gedeost være en bedre mulighed. Hvis du f.eks. søger en ost med højere indhold af visse næringsstoffer som calcium eller protein, kan gedeost være et godt valg.


97 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Instagram

Kategorier

bottom of page